Sambeskatning og fremførte underskud: det der skal kunne dokumenteres
De fleste selskabsregnskaber er enkle. Det er koncernerne, der koster tid — og det er sjældent selve sambeskatningen, der er svær. Det er dokumentationen af, hvem der har hvilke underskud, og hvad der er brugt hvornår. Administrationsselskabet bærer ansvaret I en national sambeskatning udpeges et administrationsselskab, som forestår indberetningen og afregner skatten for hele kredsen. […]
Frister for årsrapport og oplysningsskema: sådan mister du ikke overblikket
Ingen revisor overser en frist, fordi de ikke kender den. De overser den, fordi den ligger et andet sted end det arbejde, de sidder med. Et regneark på en fællesdrev, en kalenderaftale hos en kollega, en huskeseddel fra sidste år. Her er de frister, der gælder for langt de fleste kunder, og en måde at […]
Afskrivninger og anlægskartotek: regnskabsmæssigt og skattemæssigt på samme tid
Afskrivninger er et af de steder, hvor regnskab og skat siger to forskellige ting om det samme aktiv. Det er ikke en fejl i systemet. Det er to regelsæt med hver sit formål. Men det betyder, at anlægskartoteket skal kunne bære begge opgørelser samtidig — og at en difference skal kunne forklares, ikke bare accepteres. […]
Virksomhedsordningen: det der skal stemme ved årsafslutningen
Virksomhedsordningen er sjældent svær at forstå. Den er svær at holde styr på over tid. Fejlene opstår ikke i beregningen, men i de tal der bæres videre fra år til år, og som ingen opdager er skredet, før der er gået tre regnskabsår. Det der skal stemme ved årsafslutningen Uanset hvilket program du bruger, er […]
Hvidvask og kundekendskab: dokumentationen skal kunne findes igen
Hvidvaskloven er sjældent problemet. Dokumentationen er. De fleste revisorer og bogholdere kender kravene udmærket og udfører kundekendskabsproceduren, når en ny kunde kommer ind. Udfordringen kommer to år senere, når nogen spørger, hvad der blev gjort, og hvor det ligger. Det typiske mønster Legitimationen blev taget ved opstart. Pas-kopien ligger i en mail. Ejerforholdene blev tjekket […]
iXBRL: hvorfor årsrapporten skal kunne læses af både mennesker og maskiner
iXBRL er ikke et ekstra dokument. Det er den samme årsrapport, pakket ind på en måde, en maskine kan læse. Erhvervsstyrelsen kræver, at klasse B-selskaber indberetter i det format, og det er grunden til, at et regnskab ikke bare kan sendes ind som PDF. Hvad iXBRL egentlig er Kort fortalt: en HTML-fil, hvor de enkelte […]
Regnskabsklasse A og B: hvad forskellen betyder i det daglige arbejde
Regnskabsklasse A og B ligner hinanden på papiret. I praksis er det to forskellige stykker arbejde, og forskellen mærkes mest på, hvor meget du skal forklare, og hvem der skal se resultatet. Klasse A: ingen indberetningspligt, men stadig et regnskab Klasse A dækker typisk personligt ejede virksomheder, der ikke er omfattet af pligten til at […]
Fra råbalance til færdig årsrapport: sådan ser arbejdsgangen ud
De fleste revisorer og bogholdere bruger ikke tid på selve årsrapporten. De bruger tid på alt det udenom: at finde sidste års tal, at rette en afskrivning der ikke stemmer, at sende dokumenter frem og tilbage til underskrift, og at finde ud af hvorfor balancen ikke går op efter en efterpostering. Her er arbejdsgangen, som […]