Virksomhedsordningen er sjældent svær at forstå. Den er svær at holde styr på over tid. Fejlene opstår ikke i beregningen, men i de tal der bæres videre fra år til år, og som ingen opdager er skredet, før der er gået tre regnskabsår.
Det der skal stemme ved årsafslutningen
Uanset hvilket program du bruger, er det de samme størrelser, der skal kunne dokumenteres:
- Indskudskontoen. Opgjort ved indtræden og herefter kun reguleret i de tilfælde, loven tillader. En indskudskonto, der har ændret sig uden en forklaring, er et rødt flag.
- Mellemregningskontoen. Holdt adskilt fra indskudskontoen. Det er her, mange blander tingene sammen.
- Kapitalafkastgrundlaget. Opgjort primo på grundlag af virksomhedens aktiver og gæld.
- Opsparet overskud og den tilhørende acontoskat. Fordelt på de satser, der var gældende i opsparingsårene.
- Hævninger i hæverækkefølgen. Rækkefølgen er ikke til forhandling, og det er den, der afgør, hvad der beskattes hvornår.
De typiske fejl
De fejl, vi oftest ser, når et regnskab skal laves om, handler ikke om fortolkning:
- Private hævninger, der ikke er registreret som hævninger, fordi de blev bogført som omkostninger.
- Et aktiv med blandet benyttelse, hvor den private andel ikke er trukket ud af kapitalafkastgrundlaget.
- Opsparet overskud, der er ført videre uden at være fordelt på de rigtige satsår.
- En indskudskonto, der er negativ, uden at konsekvensen er håndteret.
- Rentekorrektion, der ikke er beregnet, selvom indskudskontoen er negativ.
Hvorfor det bliver dyrt at opdage sent
En fejl i virksomhedsordningen står sjældent alene i ét år. Den bæres videre i primotal og forplanter sig. Når den bliver fundet, skal der ofte rettes flere år tilbage, og kunden skal forklares, hvorfor et regnskab, de har fået og betalt for, skal laves om.
Derfor er kontrollen undervejs vigtigere end kontrollen til sidst.
Sådan gør LetRegnskab det
Stamdata, indskudskonto, kapitalafkastgrundlag og opsparet overskud overføres automatisk fra år til år, så primotallene ikke skal tastes ind igen. Over 1.000 automatiske kontrolleringer og valideringsceller kører undervejs og reagerer, når sammenhængene ikke holder — for eksempel når hævningerne ikke passer med bevægelsen på mellemregningen, eller når et aktiv indgår med fuld værdi i kapitalafkastgrundlaget trods privat benyttelse.
Både virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen er dækket, og bilaget til oplysningsskemaet følger med regnskabet.
Vil du se, hvordan din egen kundes VSO-opgørelse ser ud i systemet? Ring på 43 330 330. Læs også om forskellen på regnskabsklasse A og B og opstilling af årsregnskab.