Afskrivninger og anlægskartotek: to regelsæt, ét aktiv

Afskrivninger er et af de steder, hvor regnskab og skat siger to forskellige ting om det samme aktiv. Det er ikke en fejl i systemet. Det er to regelsæt med hver sit formål. Men det betyder, at anlægskartoteket skal kunne bære begge opgørelser samtidig — og at en difference skal kunne forklares, ikke bare accepteres.

To opgørelser, ét aktiv

Den regnskabsmæssige afskrivning skal afspejle, hvordan aktivet reelt forbruges. Levetid og scrapværdi fastsættes ud fra virksomhedens egen vurdering, og afskrivningen fordeles derefter systematisk over brugstiden.

Den skattemæssige afskrivning følger afskrivningsloven. Her er det ikke virksomhedens vurdering, der afgør noget. Driftsmidler afskrives efter saldometoden, bygninger lineært, og der er egne regler for småaktiver, straksafskrivning og blandet benyttelse.

Resultatet er en forskel mellem regnskabsmæssig og skattemæssig værdi, som skal håndteres i opgørelsen af den skattepligtige indkomst — og som for selskaber typisk giver udskudt skat.

Hvor det går galt

Kontrollen skal ske undervejs

Det, der afslører fejlene, er sammenhængene: årets afskrivning i resultatopgørelsen mod bevægelsen i balancen, kartotekets sum mod balanceposten, den skattemæssige saldo mod den forrige saldo plus tilgange minus afgange og afskrivning.

I LetRegnskab kører over 1.000 automatiske kontrolleringer og valideringsceller på netop de sammenhænge, mens du arbejder. Både den regnskabsmæssige og den skattemæssige afskrivning beregnes ud fra anlægskartoteket, og kartoteket overføres til næste år sammen med resten af stamdata, så du ikke starter forfra.

Har du en kunde med et rodet kartotek, du gerne vil have ryddet op i? Ring på 43 330 330. Se også arbejdsgangen fra råbalance til årsrapport.